The snow whitens my mind.

Igår aftes begyndte noget finurligt, koldt og hvidt at falde ned fra himlen. Det piskede mod ruden på bilen, som insekter der forvirret prøver at finde deres familie. Men det var ikke insekter. Derimod sne. De hvide, blide og rolige fnug blandede sig med bilernes beskidte os. De lagde sig på jorden, men før de nåede at ligge sig til rette på jorden, smeltede de væk fra jorden, og gaderne blev hurtigt forvandlet til det samme kedelige efterårssyn. Selvom de hurtigt smeltede væk igen, nåede de dog lige at kaste mig i en jule-vinterstemning og jeg følte mig allerede beroliget. Det var dog stadig en skuffelse, at se fnuggene smelte igen. 
Men da jeg vågnede op i morges, havde sneen igen lagt sig som en dyne af vat og denne gang holdte dynen ud og blev liggende. Det var ikke meget, men nok til, at alle børn i frikvarterene styrtede ud og legede i sneen inklusive jeg selv. Det føltes dejligt ikke længere at føle sig utryg over, hvornår man fik den næste vasker af niende klasserne. De havde nemlige terminsprøver. Da jeg kom hjem, skyndte jeg at tage mit kamera og skyde en masse billeder af. Resultatet er nedenunder. Jeg håber, at sneen også har lagt sig som et beroligende lag hos jer rundt i Danmark! Lad os håbe, at der kommer flere af den slags vinternydelser inden vinteren går fra os igen og solen bliver et hyppigere syn!