Et smil planter sig og bredes til hele kroppen.

Idag vågnede jeg. Stod op og fik et flag stukket i hånden. Der blev hvisket og min far åbnede døren ind til soveværelset, hvor min mor lå og sov. 4 morgentrætte stemmer der sang en noget stille version af "idag er det mors fødselsdag" rungede i værelset. Ville ikke høre sig selv synge, men gjorde det alligvel. Kiggede ud af vinduet i håb om, at der var kommet mere sne. Et overvældende syn mødte mig. Alt var hvidt. En hvid dyne pakkede jorden inde, og træerne var forvandlet til små snekunstværker. Sneen reflekterede op på mit hovede og plantede et smil på mig. Et smil der blev der hele dagen. Da jeg steg på min cykel og hørte lyden af sneens kontakt med mountainbikehjulene, bredte glæden sig til hele min krop og kulden i min krop blev jagtet væk. Folk der normalt var morgentrætte og selvoptagede stoppede pludselig op med et overraskende og glad "godmorgen". Lyset var så småt begyndt at tage kampen op mod mørket og horisonten var  ildrød. Glade toner spillede rundt i mit hovede. Det skulle nok blive en god dag og mine problemer, tvivler og teenageagtige negativitet druknede i mit smil. Jeg så sikkert dum ud, da jeg cyklede med det brede smil og balancen der forsigtigt prøvede at holde mig på cyklen uden at vælte på den glatte sne, men jeg ville ikke tænke på det.

Ikke nu. 

For nu var jeg bare glad. 

Glad for sneen. 

Glad for stemningen.

 Glad for livet.