"MAINSTREAM"

Jeg har længe haft lyst til at lave dette indlæg, men jeg har desværre ikke fået taget mig sammen. Det er en tendens jeg har haft lyst til at 'kommentere' på. Jeg snakker om trangen til at kaste ordet "mainstream" efter alt og alle. "Mainstream"? Hvad betyder det? Folk bruger ordet om mennesker, ting osv., som er blevet "for normale", de mener at de/det ikke skiller sig ud. 

Tendensen er virkelig blevet populær på internettet. Jeg forstår ikke hvorfor man smider et sådan ord efter andre mennesker. Og hvornår er noget "mainstream"? Det er som om, at man ikke længere kan være sig selv uden at være "mainstream". Det er som om, at lige meget hvad man gør eller siger er det "mainstream". Og hvorfor? 

Jeg har det seneste stykke tid oplevet, at mange såkaldte "hipstere" føler, at mennesker der ikke er som dem selv, altså ikke er "hipstere" er "mainstream", og de er for normale. De skiller sig ikke ud, mener de. Jeg ville ønske at folk ikke brugte ordet "mainstream", for det er virkelig som om, at med det samme man gør noget, som er set eller hørt før, er man "mainstream". Og det er for øvrigt svært at gøre noget, som ikke er gjort eller sagt før. Og der er endda ting indenfor tøj- og musikstile, som også er blevet mainstream. F.eks. er Backpacks og Caps blevet ALT for "mainstream" inden for Hipster-moden, og hvis man tager en backpack på, er man med det samme "mainstream" inden for Hipster moden. Eller hvis man hører Ed Sheeran kan man heller ikke undgå at nogle synes, at man er alt for "mainstream". 

Handler det i bund og grund om at folk ikke vil have, at man er sig selv? For hvad hvis det at gå med Backpacks og lytte til Ed Sheeran er at være sig selv? Er man så "mainstream" fordi man er sig selv? Folk kaster også ordet efter ting som har været "moderne" i lang tid. F.eks. er "din-mor" vitser er blevet for "mainstream" ifølge nogen. Eller spillet "Wordfeud". Når man får at vide, at man er "mainstream" har det endda fået folk til at gå i tøj og lytte til musik, som man egentlig ikke har lyst til at gå i eller lytte til. Og er det det vi vil? Vil vi få andre til at lade som om de er en, de egentlig ikke er, bare fordi vi skal have bekræftelse i, at vi i hvert fald ikke er "mainstream", men tør at skille sig ud? 

Jeg forstår ikke menneskers (mis)brug af ordet "mainstream", og jeg kommer aldrig til det. Kan vi ikke bare respektere hvordan vi er, i stedet for at fokusere på det ved os, som andre også har/er? Skaber det desuden ikke også et fællesskab, hvis man går i noget tøj eller lytter til noget musik, som andre også går i eller lytter til? Men med vores fordomme i baglommen klar til at blive stemplet på alt og alle, tror jeg det kan blive meget svært for os at skille os af med "mainstream". Min/mit opfordring/budskab til jer alle sammen er, at i skal være ligeglade med om folk synes i er "mainstream", og så bare være jer selv! Det kommer vi alle længest med! 

-Det her blev virkelig et lang og tørt indlæg, og jeg håber ikke jeg gjorde nogle sure eller kede af det!

5 kommentarer:

  1. Lige præcis, det er jeg helt enig med dig i! Virkelig.. Og jeg er en af dem, som måske skiller sig lidt ud, og ikke gør som alle andre. Jeg kan godt forstå nogle, at de ikke tør gøre det, da det også kan være utrolig hårdt, at være anderledes eller hvad man nu skal sige, for så får man også til tider nogle spydige kommentare, men hva? Det må man jo tage med, at være sig selv, er i hvert fald bare det vigtigste! :-)

    Smil og kram, Thea :-)
    http://theasandberg.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Det er jeg helt bestemt!:-))

    SvarSlet
  3. Læste lige dit indlæg, og synes det er virkelig fedt! Og at du har ret:)
    Jeg har en veninde der rigtig tit bruger ordet "mainstream" om iPhones, bukser, tasker - alt det dér! Og da jeg en dag fortalte hende at "det er mainstream at sige mainstream" holdt hun op med at sige det ... en anelse spøjst, men det virkede!:)

    Desuden, du tager gode billeder! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak! Åh, godt at du fortalte det til hende! :-)
      -Takker endnu en gang!

      Slet