GAFFA 30 år jubilæumsalbum - Gi' et nummer

GAFFA fylder 30 år til september, og det fejrer de med et album, hvor en masse af Danmarks mest spændende artister har fortolket deres danske yndlingsnummer fra perioden, hvor GAFFA har eksisteret. Det er lig spændende fortolkninger af kunstnere som Sort Sol, Superheroes og Kasper Winding udført og fortolket af kunstnere, der strækker sig fra Mikael Simpson til The Floor Is Made of Lava og Hymns From Nineveh. Jeg synes det er et super spændende album, og det er helt sikkert et album jeg skal investere i. Albummet er proppet med smukke danske sange leveret af gode kunstnere. Specielt er jeg vild med Ulige Numres velkendte klang i det kendte nummer Kom Tilbage Nu, og man kan nærmest ikke lade vær med at synge med på omkvædet. Hymns From Nineveh gør også et fantastisk smukt job i deres fortolkning af Fald Min Engel og med deres kirkelige salmeklange, formår de at gøre nummeret endnu smukkere. Kirstine Stubbe Teglbjærg's vokal i Hvor går vi hen? er med til at sætte tankerne i gang, og det er ligeledes en utrolig smuk fortolkning.
Jeg vil anbefale jer, at lytte til albummet på Soundcloud her. Hvis i som mig er vild med albummet, kan i læse mere om det og købe det her. Overskuddet fra salget går til Ungdommens Røde Kors.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar