EFTERLYSNING!!

Mit inspirationsbarometer er tomt. Som jeg sidder dér i min seng i stilhedens uhygge, er jeg tom. Tom for idéer. Tom. Jeg prøver ihærdigt at blive inspireret, men til ingen nytte. Jeg længes efter inspirationen, der kan formulere mine frustrationer, men jeg kan ikke. Jeg bliver mere frustreret. Imens sniger endnu en terminsprøve sig ind og mit hovede fyldes med dét. Overskuddet er skredet. Det blev erstattet af repetitionen, og mit hovede mørnes. Jeg prøver at tappe en lille smule inspiration ned på skrift, men lige meget hvor meget jeg vrider kluden, kommer der intet ud. Jeg leder efter inspirationen til at formulere ord, men den er væk. Den blev væk i terminsprøvernes mørke skov. Taget af terminsprøve nisserne, der smed den væk, og bombede mit hoved med ligninger, akkusativ og genrekoder i stedet. Hvornår kommer den igen? Kommer den igen? Hvor er den henne? "Inspiration hvor er du henne?", råber Krog inde i min tankeboks, mens han prøver at finde inspiration. Men inspirationen kan ikke hænge fast til Krog. For der er ingen inspiration. Det eneste der høres er Ekko der svarer igen på Krog's råb. Ekko er en irriterende efteraber. Ekko bekræfter tomheden, stilheden og ensomheden.
Men da slår det mig. "Av". Hvis jeg leder efter inspirationen kommer den aldrig. Så jeg må bare vente. Vente på at inspirationen selv kommer tilbage, og jeg kan formulere, det jeg så gerne vil formulere. Imens sniger endnu to terminsprøver sig ind i mit hovede.

9 kommentarer:

  1. De fleste personers inspiration går desværre i hi om vinteren. Dette sker ofte, hvis man glemmer at fodre sin inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et stort DESVÆRRE!!! Har nemlig helt præcist glemt at fodre min inspiration i (aaaaalt) for lang tid!

      Slet
  2. Jeg giver også vinteren skylden.. Men jeg troede at jeg var den eneste der havde mistet min inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det MÅ være vinteren. Det er du ikke længere! :-)

      Slet
    2. Hej:)

      Skal vi følge hinanden, hvis du starter med at følge mig, så følger jeg dig bagefter?:)

      knus Emma

      Emmaseenandbeen.blogspot.dk

      Slet
    3. Hej Emma.
      Det er desværre ikke sådan det foregår for mit vedkommende. :-) Jeg laver ikke "følge-aftaler" med nogen. :-)
      -Nikolai

      Slet
  3. Jeg synes denne model er rigtig inspirerende og han gør det godt!

    tjek her: www.jeanphillip.tumblr.com

    SvarSlet