Sommeren er her

Når solen viser sit varme jeg, og lader blomsterne kaste skygger. Når bøgen er sprunget ud, og de grønne blade danser i takt med den blide vind. Når der lystigt bliver spist is siddende i godt selskab midt på en mark. Når havet skifter farve og bliver blå i stedet for kedelig grå. Når det lette tøj bliver fundet frem, og minder fra sidste år genopleves på ny. Når insekterne leger tagfat i luften, og man uheldigvis cykler midt ind i deres leg, og man bliver viklet ind i et virvar af insekter. Bagefter smiler man af hvor akavet man har set ud, når man desperat prøvede at vifte dem væk. Når solen får alvor varmer en, og man lukker øjnene for at mærke den i fulde drag. Når sommerfuglene sætter sig på vores hænder, og smiler til os. Når duften af græs blander sig med den lidt brændte men smilende grillduft. Når fuglene leger X-Factor, og synger glade sange. Når stemningen er afslappet og alle smiler. Når man opdager det første myggestik, og smiler selvom kløen er ulidelig. Når musikken skifter fra stille og melankolsk til vildt og glædeligt. Ja så er det sommer, og sommer er hvad det er nu. Den er helt sikkert ikke kommet for at blive, men vi har nu fået en lille snert af den, og jeg er glad. Glad glad glad. Glad for at vinteren for længst er død og sommeren nu hilser os ligeså diskret. På vejen med dette lange indlæg, får i også lige fire sange, der for mig også indicerer, at sommeren er her.
Young Blood
Holiday
Agoraphobia 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar