Kære Det Elektriske Barometer...

...Jeg vil gerne skrive et dybt og meningsfyldt brev fyldt med masser af søde metaforer og stemningsbilleder, men jeg kan ikke for hver gang jeg går i gang bliver jeg tabt i mine fortvivlede tanker og de flyder ud i et rum, hvor de ikke længere kan skelnes mellem mine tanker og andres krav. Ude i det her rum er alting et stort virvar, og når jeg går der ud for at fange mine tanker og meninger igen lyser de kun svagt op som en slidt cykeldiode mellem kravene og folks meninger om mig. Det er som om, at de her meninger visker mine egen opfattelse ud, og jeg ville ønske jeg kunne lukke øjnene for det og være ligeglad, men jeg er stadig kun et ungt menneske, der knapt nok ved hvem han selv er endnu, men jeg ved, at jeg nok skal finde ud af hvem der vil være min balancepind og holde mig oppe når jeg en dag fokuseret på mit mål går ud på den spændte line. Jeg ved, at andre har det ligesom mig, og jeg ved, at vores fortvivlelse og spekulation nok en dag skal drukne i vores selvtillid. Jeg ville bare ønske, at jeg turde være mig selv overalt.

Kærlig hilsen en spekulerende ung barometer dreng: Nikolai fra Esbjerg.

2 kommentarer: