Femten somre.

Et og fem. Femten. Det var det tal, der var oplyst i mit hoved i søndags. For jeg blev femten. Femten år. Mindst femten nye krav og femten nye ting at forholde sig til. Puha. Femten er pludselig et stort tal, når man som jeg sagtens kunne blive i ungdommens ubekymrede tid et par år endnu. Heldigvis er det også sådan lidt endnu, men man begynder at mærke, at det hele ikke bare er slik og hvem-får-gyngen-først længere. endnu flere afleveringer, rapporter og fremlæggelser lurer bag tallet femten, og jeg bliver forskrækket. Puha. Men femten er ikke kun et negativt tal. Nye døre bliver åbnet og låst op af tallet femten. Nye ting skal opleves. Selvstændigheden vil formentlig lyse op i mine øjne inden længe, og det er jo rart. Det med selvstændighed. Der er så meget man bare gerne vil opleve og prøve. Nogle af tingene er blevet låst op af tallet femten, men andre ting kan kun skimtes i det fjerne, som en skyskraber bag de tunge skyer.  Denne skyskraber, jeg skimter mod med sammenknebne øjne, er en motivation. Motivationen til at blive ældre og den motivation er begyndt at sprudle inde i min spinkle og skrøbelige krop.


Når man fylder år, er det ikke kun de nye døre der bliver åbnet op. Der bliver formentlig også åbnet nogle mere materielle ting, såsom gaver. Og gaver fik jeg. Her er et udpluk:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar